Det Kongelige Danske Kunstakademi
Først fra 1500-t. s anden halvdel er der sikkert kendskab til organiserede kunstakademier; Accademia del Disegno i Firenze stiftedes 1563 af Giorgio Vasari, Accademia di San Luca i Rom i 1593 af Federico Zuccari. I 1500- og 1600-t. opstod mange mindre, private tegneskoler eller kunstakademier i Europa, men med stiftelsen af et kunstakademi i Paris 1648 (fra 1655 l'Académie royale de peinture et de sculpture) skabtes et magtfuldt, statsligt kunstakademi, der centralt og strengt organiseret styrede kunstliv og kunstuddannelse for at sikre landet og kongemagten dygtige kunstnere. Académie de France i Rom blev oprettet i 1666 for elever fra pariser-kunstakademiet, der havde vundet Romprisen, Grand Prix de Rome, og i 1671 stiftedes Académie royale d'architecture. Efter Den Franske Revolution overførtes de kongelige kunstakademiers virksomhed til Académie des beaux-arts og École des beaux-arts. Pariser-akademiet blev forbilledet for de mange statslige, kommunale eller private større kunstakademier, der opstod eller blev nyorganiseret i 1700-t. s anden halvdel i de fleste større europæiske byer, fx Det Kongelige Danske Kunstakademi 1754 i København og The Royal Academy of Arts i London 1768; også i Amerika opstod kunstakademier, fx i Mexico 1785 og i Philadelphia 1800.
Det kongelige danske kunstakademi arkitektskolen
1771-1857 blev der også undervist håndværkerlærlinge på Kunstakademiet, der i samme periode skulle godkende mesterstykker, fra 1814 også svendestykker i håndværksfag, der krævede færdighed i tegning. Kunstakademiets organisation og undervisning har gennemgået mange ændringer i sammenhæng med den kunstneriske og samfundsmæssige udvikling, og de forskellige funktioner blev efterhånden udskilt i særlige råd og udvalg. I 1959 adskiltes skolerne fra Akademiraadet, som blev kernen i Akademiet for de Skønne Kunster, der fra 1999 bærer navnet Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. I 1973 oprettedes Konservatorskolen, som fik egen rektor i 1977, og i 1974 fik Arkitektskolen og Billedkunstskolerne hver sin rektor. Arkitektskolen flyttede til forsvarets gamle bygninger på Holmen i perioden 1996-2000 og fik i denne forbindelse en selvstændig status i forhold til de andre skoler. I 2011 fusionerede Arkitektskolen og Konservatorskolen med Danmarks Designskole til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Læs videre om akademier generelt.
Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1754-1814 Det kongelige Danske Skildre-, Bildhugger- og Bygnings-Academie, 1814-1969 Det kongelige Academie for de Skønne Kunster (med varierende stavemåde), i daglig tale Kunstakademiet, kunstakademi i København, der i dag sorterer under Kulturministeriet og består af Kunstakademiets skoler (Billedkunstskolerne og Skolerne for Arkitektur, Design og Konservering), Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster og Danmarks Kunstbibliotek (tidl. Kunstakademiets Bibliotek). Kunstakademiet blev stiftet af Frederik 5. i 1754 som efterfølger af tidligere kunstakademier i København (1738, 1748) og fik lokaler på Charlottenborg på Kongens Nytorv, hvor det endnu til dels har til huse. Det nystiftede akademi, hvis første direktør, Niels Eigtved, efter sin død i juni 1754 blev afløst af den indkaldte franske billedhugger J. -F. -J. Saly, havde forbillede i det parisiske kunstakademi, uddannede arkitekter, malere, billedhuggere og kobberstikkere, fungerede som autoritet i kunstneriske spørgsmål og arrangerede udstillinger (se også Charlottenborgudstillingen).
Derimod blev arkitekt-, design- og konservatorskolen, der var opstået som fusion sommeren 2011, efter regeringsskiftet i efteråret 2011 flyttet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Det kongelige danske musikkonservatorium
- Det Kongelige Danske Kunstakademi - Wikipedia, den frie encyklopædi
- La Fontaine i København
- Det kongelige danske kunstakademi bibliotek
- Hvornår kan man få su amor
- Hvor mange gener har et menneske - Restudy
- Det kongelige danske kunstakademi billedkunstskolerne
Selvom kunstakademiernes organisation og praksis kunne være forskellige og desuden ændredes lokalt efterhånden, var der fra begyndelsen visse fællestræk, der først fra midten af 1800-t. begyndte at opløse sig. Ledelsen lå i hænderne på et hierarki af præsident, direktør, professorer, æresmedlemmer (der ikke var kunstnere) og menige medlemmer; der blev også optaget udenlandske medlemmer. Optagelsen af kunstnermedlemmer forudsatte et medlemsstykke: et godkendt kunstværk, egenhændigt udført efter opgave, stillet af akademiet; det kunne indgå i den kunstsamling, der fandtes ved mange kunstakademier. Historiemaleriet (dvs. motiver fra Bibelen, historien, mytologien o. l. ) blev anset for den grundlæggende disciplin, men også andre genrer (fx portræt-, landskabs- og blomstermaleri) var repræsenteret blandt professorer og medlemmer. Kunstteoretiske drøftelser eller forelæsninger var en væsentlig del af mange kunstakademiers virksomhed, og de foranstaltede offentlige, censurerede kunstudstillinger.
Tegning efter model på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1826 af Wilhelm Bendz. Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag. Det havde oprindeligt til huse i en del af Charlottenborg. I 1771 ændredes navnet til Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet og i 1814 igen til Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster. Det nuværende navn stammer fra 1968, hvor akademiets skoler blev selvstændige statsinstitutioner, mens navnet Akademiet for de skønne Kunster fremover kun dækkede det nuværende Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. Kunstakademiet udgøres af følgende institutioner: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster I lighed med skuespillerskolerne, Det Kongelige Teaters balletskole, Akademiet For Utæmmet Kreativitet, Den Danske Filmskole og Forfatterskolen hører billedkunstskolen under Kunstakademiet ikke under Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet, men under Kulturministeriet.
Akademier - kunstakademier, Kunstakademier er institutioner, hvor billedkunst og arkitektur dyrkes teoretisk og gennem undervisning. De beskæftiger sig med maleri, skulptur, grafik, arkitektur og beslægtede fag, enten samlet i én institution eller fx som selvstændige arkitektskoler. Uddannelsen af håndværkere, hvis fag krævede tegning, var i flere lande knyttet til kunstakademierne, fx i København i perioden 1771-1857. Fra midten af 1800-t. blev håndværkeruddannelsen dog i de fleste lande udskilt fra kunstakademierne og henlagt til specielle tekniske skoler. Kunstakademier opstod i renæssancen ud fra et ønske om at hæve kunsten og dens udøvere op over det håndværksmæssige og dyrke kunst som en videnskab på linje med andre frie kunster. Akademierne kom herved ofte til at stå i et modsætningsforhold til lavene (se Lukasgilder). Leonardo da Vincis navn forbindes med et kunstakademi, der muligvis har eksisteret i Milano i slutningen af 1400-t., og i 1530'erne og 1550'erne omtales kunstakademier i Rom og Firenze, uden at man kender karakteren af deres virksomhed.