Jeg Daniel Blake &Raquo; Jeg, Daniel Blake / I, Daniel Blake Dvd Film → Køb Billigt Her - Gucca.Dk
Det gamle hjerte til venstre Jeg keder mig, Ken Loach. For selv om dit hjerte har banket sympatisk for de svageste lige siden gennembruddet med "Kes" for en halv menneskealder siden, så er det ved at ruste reaktionært fast der på sin plads til venstre. For i stedet for at gå progressivt ind i fremtiden, så er "Jeg, Daniel Blake" et regulært Lexit. Det er ikke, fordi jeg ikke er enig med dig i, at dit 'Jeg' i titlen burde blive behandlet bedre og mere selvstændigt af det bureaukratiske system, vi kalder staten. Naturligvis er det håbløst, at en tømrer med hjerteproblemer ikke kan få sygedagpenge, men i stedet skal igennem et ydmygende vurderingsforløb af et forsikringsselskab her i indledningen, hvor gamle Daniel Blake fra Newcastle ikke kan forstå de mange spørgsmål om arme og ben; "Vi kommer længere væk fra hjertet, " som han så rigtigt og tvetydigt siger det. Han får kun 12 ud af 15 point, så han kan ikke få sygedagpenge, står der i et brev, som han kan anke, men først når en har ringet og fortalt ham det, der står i brevet.
I, Daniel Blake - Anmeldelse: Systemet fungerer ikke | Information
Daniel er et på alle måder generøst og godt menneske, der hjælper Katie og hendes børn alt det, han kan. Men langsomt bliver han nedbrudt af et system, der ikke opfatter ham eller Katie som mennesker, men som brikker, tal i en statistik, man kan flytte rundt med efter forgodtbefindende. Kender man lidt til det danske arbejdsløshedssystem og socialvæsen, er der mange ting i I, Daniel Blake, som vækker genklang, og det er der bestemt ingen grund til at være stolt af. Systemet fungerer ikke, hverken i Storbritannien eller Danmark, og ofrene er de mennesker, der har allermest brug for hjælp. Det er, så man efter filmen sidder tilbage og er ganske flov på egne og de folkevalgte politikeres vegne. 79-årige Ken Loach har flere gange annonceret, at han vil trække sig tilbage. Det håber jeg sandelig ikke, at han gør – der er brug for gode, samvittighedsfulde mennesker som ham til at skubbe til alle os andre. Loach sparker opad, hvor andre sparker nedad. Jeg tvivler faktisk også på, at han kan få sig selv til at stoppe, så længe der stadig er så megen uretfærdighed at bekæmpe.
Da Katie går ned langs køen til fødevarebanken sammen med sine to børn og Daniel Blake, kan man se, at hun er falmet. Det lette tråd, hun havde, da hun endelig havde fået en lejlighed i Newcastle i stedet for et herberg i London, er væk. Den glans i øjnene, hun havde, da hun fortalte, at hun ville vende tilbage til studierne. Væk. Da hun får dåsemad i sine poser inde i fødevarebanken, åbner hun omgående en dåse og spiser direkte fra den. Og bryder så sammen. Man gider ikke engang længere bruge ordet 'kafkask' om de moderne vestlige bureaukratier. Hvad vi i stedet har at gøre med er en dump systemisk og dygtigt gennemarbejdet ondskab – i værste tilfælde drevet af banalt regelridende bureaukrater, der ikke ville kunne genkende medmenneskelighed, om den så satte sig på deres ansigter. Hvad der foregår i den sociale sektor i Storbritannien – og i Danmark – er sjælemord. Enhver selvrespekt ædes ud af de udsatte borgere, og de må skam også sulte for at få det til at løbe rundt – også i Ken Loachs nye film Jeg, Daniel Blake, der vandt De Gyldne Palmer i Cannes i foråret.
Den britiske instruktør Ken Loach har altid været den lille mands skytsengel, der skildrede middelklassens prøvelser. Samfundskritik gennemsyrer de fleste af hans værker, og "Jeg, Daniel Blake" er ingenlunde en undtagelse. Da filmen vandt Guldpalmen ved årets Cannes-festival, blev den af mange kritikere kaldt det politiske valg. Prædikatet er fuldt forståeligt. "Jeg, Daniel Blake" er den sympatiske film, der revser systemet. I klassisk køkkenvask-realistisk stil følger vi den godhjertede middelklassemand Daniel Blake (Dave Johns), der bor i Newcastle. Han er tømrer og har arbejdet for føden hele sit liv. Med begyndende hjerteproblemer må han dog holde op og søge hjælp fra det offentlige. På socialkontoret møder han den yngre Katie (Hayley Squires), der ligeledes kæmper for at brødføde sine to børn. De to former et tæt venskab og kæmper sammen for et værdigt liv. Men det overvældende væv af bureaukrati og rigide regler udgør en frustrerende modstander. Historien kan som udgangspunkt både lyde manipulerende og uspændende.
- Jeg daniel blake video
- Iphone 8 brugt plus
- Vejret i Hamburg lige nu | Weather Finder
- Jeg daniel blake biography
- Jeg daniel blake net worth
- Jeg daniel blake divorce
- Jeg daniel blake book
Trailer til 'Jeg, Daniel Blake'. Skrankepaver og kviksand Loach havde ellers annonceret, at han ikke ville lave flere film efter Jimmy's Hall fra 2014, men det skulle åbenbart være løgn. For verden går jo stadig mere af led under den neoliberalistiske radbrækning af den sociale ansvarlighed, og så må man jo vente på, at den nu 80-årige engelske instruktør leverer sin skoldende kritik af system og magthavere – og denne gang også af skrankepaver og det kviksand, de smider deres udsatte borgere i. Ikke at det sker med store armbevægelser, slet ikke. Det er klassisk grå kitchen sink -socialrealisme stort set uden soundtrackets dispensering af mere behagelige dufte. Formidabel i sin lavmælte menneskevisdom og rørende i sin respekt for karaktererne. Ja, selv om den burde være det, så får Jeg, Daniel Blake ikke lov at blive en tåretrækker. I stedet er det indignationen, der dirrer i tilskueren, i hvert fald denne. Ken Loach fortæller med en isnende vrede om, hvordan Daniel Blake bliver fanget i absurde regler, lad os for nemheds skyld kalde dem fælder, da han efter et hjerteanfald ikke må arbejde længere.
'Jeg, Daniel Blake' får dansk biografpremiere den 22. december
