Det Kongelige Vajsenhus
Kort: Københavns Kommune SÅ MANGE ER VI – PÅ SÅ LIDT PLADS Der bor 80. 565 borgere på Nørrebro (2018). Nørrebro er dermed den bydel i København, der har flest beboere. Hvis Nørrebro var en by i sig selv, ville den være på størrelse med Esbjerg, der målt på indbyggere er Danmarks 5. største by. Nørrebro er dog ikke den største bydel i København, når det kommer til kvadratmeter – tværtimod (det er Amager Vest). Vi bor på bare 4, 1 km2, hvilket giver 19. 650 personer per km2. Det er mere end dobbelt så mange mennesker per km2 som i Københavns næstmest befolkningsrige bydel, Østerbro. På Nørrebro er der desuden blot 7 m2 offentligt grønt pr. indbygger. Det tal er i gennemsnit 39 m2 pr. indbygger i hele København. EN UNG BYDEL Nørrebro er en meget ung bydel. Ud af de 80. 565 mennesker, der bor på Nørrebro, er 39. 525 29 år eller derunder (2018). Det vil altså sige, at 49, 1% af os er under 30 år. Med andre ord: hver anden nørrebroer. BOLIGERNE PÅ NØRREBRO Boligmassen på Nørrebro er kendetegnet ved, at der er mange andelsboliger, en god del almennyttigt boligbyggeri og privat udlejning og meget få ejerboliger.
Det
- Det result
- Det kongelige vajsenhus en
- Dansk engelsk ordbog online
- Tilst Apotek Filial af Aarhus City Vest Apotek
Der er optagelser fra Torvet, gågaderne, Midtjyllands Avis, der endnu lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne blev også stillet op på Jyllandsringen, ved lyngbakkerne i Sejs, om bord på Hjejlen, ved Gødvad Efterskole, der i filmen har fået navnet "Bredhøj" og i bilforhandler Jørgen Helles daværende villa ud til Sejs Snævringen. På pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der var mødested for de unge mennesker. Vi skal lige til sidst kort nævne, hvad der siden skete med de tre unge hovedrolleindehavere. Rollen som "Charly" blev Allan Olsens store gennembrud og basis for hans senere karriere som professionel skuespiller. "Steffen" alias Kim Eduard Jensen blev leder af "Børneteatret", der er hjemmehørende i København. Teatret har forestillinger overalt i Danmark i teaterforeninger, på biblioteker, skoler og daginstitutioner. For "Majbritts" - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film.
Det Kongelige Vajsenhus, Vajsenhuset, skole i København, stiftet i 1727 af Frederik 4. efter tysk forbillede (se A. H. Francke) som skolehjem for forældre- og faderløse børn. Oprettelsen skal ses i sammenhæng med kongens bestræbelser på at fremme almueskolevæsenet og tidens pietistiske strømninger. Vajsenhuset indrettedes først i en gård på Nytorv og var økonomisk funderet ved eneretten til at udgive bibler og salmebøger; foruden sidstnævnte privilegium, som stadig opretholdes, hviler driften i dag på statstilskud. I 1811 flyttedes Det Kongelige Vajsenhus til Købmagergade, i 1826 ophørte funktionen som skolehjem, og fra 1875 har skolen ligget i Nørre Farimagsgade; den optager især børn af enlige forsørgere.
Barn! du blier mig alt for dyr, Men da du saa propert syer, Spare vi det atter, Ikke sandt, min Datter? Denne Fane ny og god Giver jeg til Hendrik; Du er stærk og du har Mod, Du skal være Fændrik [3] Hvor han svinger Fanen kjækt! Børn! I skylde ham Respekt; Viid det er en Ære: Dannebrog at bære. Træets allerbedste Ziir [4] Skal min William have; Paa det blanke Guldpapiir Maa du gjerne gnave. Vær forsigtig og giv Agt, Indenfor er noget lagt, Som du ei maa kramme, Det er til din Amme. O hvor er den blød og rar, Sikken deilig Hue, Den skal sikkre Bedstefa'er Imod Frost og Snue; Lotte hun kan være stolt, Tænk jer, hun har Garnet holdt, Det kan Hanne ikke, Hun kan bare strikke. Børn! nu er jeg bleven træt Og I faaer ei Mere, Moder er i Kjøkkenet, Nu skal hun traktere. Derfor faar hun denne Pung, Løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, Koster mange Penge. Øverst ses Emil Hornemans manuskript til den melodi han skrev til sangen Højt fra træets grønne top, 1848. Foto: Ordforklaringer m. m.