2 Slesvigske Krig / 2 Slesvigske Kris Jenner
Stormen på Skanse 2 ved Dybbøl den 18. april 1864 Anonymt træsnit. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot Krig avler ofte mere krig, hvis ikke konflikterne bag bliver løst, eller stærke magter effektivt sætter tingene på plads. Ingen af delene skete efter Første Slesvigske Krig. Stormagterne dikterede, at helstaten bestående af Danmark, Slesvig og Holsten skulle leve videre. Det betød, at parter, der havde været i krig med hinanden, skulle samarbejde, men man fandt ikke ud af hvordan. Intet samarbejde På slesvig-holstensk side mente mange, at der ikke blev taget hensyn til deres ønsker og interesser i årene efter krigen. Omvendt oplevede de danske politikere, at de slesvig-holstenske politikere ikke ville samarbejde. Der er noget om begge dele. I 1863 blev den danske regering så træt af det hele, at den brød fredsbetingelserne fra 1852 og lavede en grundlov for Danmark og Slesvig, men uden Holsten. De tyske stater anført af stormagten Preussen truede med krig. Da Danmark ikke bøjede sig, kom krigen fra 1. februar 1864.
2 slesvigske krig pdf
2. Slesvigske Krig i 1864 har haft stor betydning for den danske selvforståelse. Efter krigen havde Danmark nemlig sin hidtil mindste geografiske udstrækning og var uden muligheder for at forsvare sig selv. For at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget. Log ind Eksemplarfremstilling, herunder print eller kopiering af hele eller dele af læringsportalen, er kun tilladt, hvis institutionen har indgået en aftale med Copydan Tekst & Node, og skal ske inden for denne aftales begrænsninger.
Danmark var forbløffende dårligt forberedt til et militært opgør. Hæren var under omorganisering med utilstrækkeligt uddannede befalingsmænd og for få officerer. Dannevirke-stillingen var blevet forbedret, men flankestillingerne i Dybbøl og Fredericia var langtfra færdigudbyggede. Værst var dog næsten den overdrevne tillid til de danske styrkers formåen, der gennemsyrede offentligheden og endog prægede politikerne og den kommanderende general C. J. de Meza. Af nationale og historiske grunde fremstod Dannevirke i befolkningens øjne som det sikre bolværk mod tyskerne, men den danske styrke på 40. 000 mand var reelt for lille til at forsvare den 85 km lange stilling, og det så meget mere, fordi de oversvømmede arealer langs fløjene frøs til is i det hårde vintervejr. De første tyske angreb blev afvist, men situationen var uholdbar. Natten mellem den 5. og 6. februar 1864 gennemførte de Meza ubemærket af fjenden derfor en velordnet tilbagetrækning til Dybbøl og Als og bevarede herved den danske hær intakt.
Danmark stod over for stormagterne Preussen og Østrig. Dansk nederlag på slagmarken Fra krigens start søgte Danmark at forsvare Slesvigs sydgrænse ved Danevirke, men efter få dage var det tydeligt, at det var umuligt. 5. -6. februar trak hæren sig tilbage til Dybbøl. Heller ikke Dybbøl kunne holdes. 18. april stormede preusserne stillingen, og den danske hær trak sig tilbage til øen Als. Og det danske nederlag blev totalt, da preusserne 29. juni gik over Alssund, erobrede Als og tilføjede danskerne nye store tab. Erobringen af Als den 29. juni 1864 Anonymt træsnit. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot Dansk nej til deling af Slesvig Militært var krigen håbløs for Danmark fra begyndelsen, men politisk var der muligheder for en løsning. Efter slaget ved Dybbøl var der forhandlinger i London, og her tilbød Preussen, at man kunne dele Slesvig. Det passede til, at flertallet i den nordlige del var dansksindet, flertallet i den sydlige tysksindet. Løsningen var støttet af England og Frankrig – og i hvert fald fra sommeren 1864 af de dansksindede i Nordslesvig.
Krigen 1864 (2. Slesvigske Krig) - og Freden i Wien
- 2 slesvigske krig 2016
- Danser med Drenge - Hvor længe vil du ydmyge dig? текст - SR
- 2. slesvigske krig konsekvenser
- 2 slesvigske krig x
- Hvornår sluttede 2 slesvigske krig
- 2 slesvigske krig pdf
- 2. Slesvigske Krig
- 2 slesvigske krig en
- 2. slesvigske krig 1864
Alt hvad der kunne gå galt, gik her galt for Danmark, hvilket i høj grad må tilskrives en række fejlvurderinger fra både regeringens og dens forhandleres side. En hovedårsag var den interne danske uenighed om, hvad der skulle satses på: en helstatsløsning, en personalunion med fælles regent, eller en deling af Slesvig. Dertil kom en helt utilstrækkelig erkendelse af, hvor svagt Danmark faktisk stod, efter at den klassiske internationale magtbalance var gået i opløsning. Medvirkende var også Bismarcks evne til at skubbe både med- og modspillere ud i positioner, der sikrede Preussens langsigtede interesser. På denne vis fik han slutteligt Danmark til at afvise et engelsk-fransk forslag om en deling af Slesvig, hvorefter konferencen sprængtes. Den 29. juni 1864 erobrede tyskerne Als og besatte Jylland til Skagen. Mistilliden til konseilspræsident Monrad voksede, og i juli dannede C. A. Bluhme (1794-1866) en regering, der efter benhårde fredsforhandlinger måtte acceptere modpartens krav. Danmark måtte afstå de tre hertugdømmer Lauenborg, Holsten og Slesvig til kongen af Preussen og kejseren af Østrig.
Freden i Wien blev underskrevet den 30. oktober og ratificeret med stort flertal af Rigsrådets to kamre. Dermed havde det danske monarki mistet 2/5 af såvel sin befolkning som sit landområde og var reduceret til en ubetydelig europæisk småstat på knap 39. 000 kvadratkilometer med 1, 7 millioner indbyggere.