Dansk Militær Våben
Peter Lyngby fortæller, at han har en artikel fra Jyllandsposten fra 1997, hvor Lars Møller er citeret for at sige: "Omkring to minutter senere klokken 23. 45, så gir jeg ordre til de tre kampvogne, der holder i stilling: 'Quebec Lima 1, her er Victor Lima 2. Nedkæmp panserværnsmissilbunker'". Det er en ikke en melding, Peter Lyngby, Jakob Hansen eller Ulrik Amby erindrer: - Det er den melding, der skulle have været på radioen. Jeg har aldrig hørt den melding. Den er aldrig kommet, siger Peter Lyngby til P1 Dokumentar. Ingen kontakt over radioen Da de danske kampvogne rykkede frem, kom de under beskydning af de serbiske styrker, ifølge Peter Lyngby og de andre soldater, uden at have sat kampvogne i stilling for at beskytte fremrykningen. Det er en fundamental fejl, som kunne have kostet menneskeliv, siger Peter Lyngby. - Det er jo sådan noget, man lærer rekrutter. Alle ved, at man skal have ildstøtten på plads inden man fremrykker. Vi er svineheldige, at vi ikke mister folk der, siger han.
Dansk military våben
- Mundtlig dansk eksamen dokumentar
- Slankekur der virker
- Gevær M/95 - et af de danske soldaters geværer
- Våben- og elektronikteknisk officer i Søværnet | UddannelsesGuiden
- Ud at køre med de skøre - Wikipedia, den frie encyklopædi
- Høje taastrup kommune job
- Jagten på den forsvundne skat
7 – 89). Disse nye oplysninger er naturligvis blevet brugt i Arma Dania listen, men ny viden rejser også nye spørgsmål, bl. til soldaterkården "model 1701", der har været et fikspunkt for os våbensamlere. Vi ved, at vi skal helt op til tiden omkring år 1700, før vi ser en anskaffelse af et stort antal ens våben til bevæbning af en hel gruppe regimenter, da den såkaldte model 1701 soldaterkårde indføres ved alle de nationale regimenter bestående af udskrevne bønder. Men selv med denne kårde viser det sig, at vi ikke ved, hvornår den blev godkendt, om det var i slutningen af Christian 5. ´s regeringstid eller i begyndelsen af Frederik 4. ´s, vi ved kun, at der blev bestilt et stort antal i 1701. Usikkerheden om, hvad der blev anskaffet hvornår, fortsætter for mange våbens vedkommende op til 1750-erne. I flåden er usikkerheden om, hvilke mandskabsvåben der blev anskaffet på et givet tidspunkt, endnu større, bl. fordi flådens menigvåben ikke blev brugt til daglig som i hæren, men tilhørte skibenes udrustning, og derfor ikke var underkastet de modeluner, som til en vis grad styrede hærens bevæbning.
'Responsibility to protect' fastslår, at omverdenen har pligt til at forhindre massive overgreb på civilbefolkningen. Men den aktuelle diskussion om et amerikansk-ledet angreb på Syrien falder ikke indenfor rammerne af dette princip. Blandingen af forfærdelse og afmagt over for uhyrlighederne i Syrien er desværre på ingen måde ukendte følelser i international politik. Verdenshistorien er fuld af eksempler på situationer, hvor omverdenen har været splittet mellem behovet for at gøre noget og frustration over manglen på effektive midler. Siden Verdenstopmødet i 2005 har diskussionen om, hvad det internationale samfund kan og skal gøre for at beskytte civilbefolkninger mod massive overgreb, fundet sted inden for rammerne af princippet om 'responsibility to protect' (R2P). En evt. amerikansk-ledet militær intervention i Syrien som reaktion på Assad-styrets (formodede) brug af kemiske våben i et boligområde uden for Damaskus den 21. august 2013 vil dog ikke kunne ses som udtryk for en konkret anvendelse af R2P princippet.
Vanskeligere er det med våben fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. For nogle relativt få's vedkommende, kan man finde en approbationsskrivelse eller en kontrakt, ellers kan man blot se, at der har eksisteret et vist antal ens våben, og eventuelt genkende dem på de ret uklare benævnelser, der bruges om dem i tøjhusregnskaberne. Forholdet mellem skydevåben og blankvåben I den periode vi har med at gøre, tiden fra omkring 1600 til idag, har betydningen af de to væsentlige våbentyper, skydevåbnene og blankvåbnene, forskudt sig afgørende. I begyndelsen af perioden er blankvåbnene i form af piker, hellebarder, kårder og sabler hovedbevæbningen for hærene. Skydevåben i form af luntemusketter eller hjullåsbøsser anvendtes selvfølgelig også, men betjeningen af dem var besværlig og frem for alt tog det at lade dem lang tid. Derfor kunne de kun bruges når de var beskyttet af fodfolk med stagevåben og kårder. Men efterhånden som skydevåbnene blev forbedrede med indførelsen af flintlåsen og man udviklede bajonetter, så skytterne kunne beskytte sig selv mod f. eks. rytterangreb også mens der blev ladet, blev stagevåbnene overflødige, og i løbet af 1700-tallet svandt blankvåbnenes betydning ind og hovedvægten gled over på gevær og bajonet.
Læs her om de våbentyper benyttet af danske soldater i Afghanistan. Der har været en en løbende tilpasning af både materiel og udrustning. Nye våben er blevet indført, men det er ikke altid at nyt er godt. Læs her hvordan udviklingen og udskiftningen har fundet sted og lær mere om de forskellige våbensystemer. I 2006 havde soldaterne, afhængigt af funktion, enten udleveret 5, 56mm Gevær M/95 eller 5, 56mm Karabin M/96. Våbnene er stort set identiske og adskiller sig kun ved, at Karabinen har kortere pibe og en kolbe, der kan justeres i længden.. Våbenfamilien gennemgik en "mid-life update" i 2010, hvor hovedtrækkene i det nye våben var, at piben blev afkortet således at længden var ca. midt i mellem GV M/95 og KAR M/96. Piben blev også fritliggende ved hjælp af en nyt design, der gjorde, at styreramme og forskæfte er fræset ud i èt stykke. Forskæftet og tilbehøret giver nu bedre modularitet og mulighed for individuel tilpasning Enheder var oprindeligt udrustet med et styk 7, 62 mm maskingevær M/62 pr. Infanterigruppe.
Princippet blev efterfølgende – i en mere begrænset form – vedtaget enstemmigt af alle FN's medlemsstater på Verdenstopmødet i 2005. Det var og er en uhørt hurtig gang fra tænketanksrapport til global beslutning. Blandt andet pga. denne meget hurtige proces er der stadig en del forvirring og uenighed om, hvad princippet reelt dækker over, og hvor nyt det er i forhold til eksisterende folkeretlige normer, herunder FN-charteret, menneskerettighedskonventionerne og den humanitære folkeret. Siden topmødebeslutningen i 2005 har der indenfor FN-systemet dog udviklet sig en bred forståelse af, at R2P består af tre sammenhængende og delvist overlappende søjler: Søjle 1 konstaterer, at alle stater er forpligtede til at beskytte deres borgere mod folkedrab, etniske udrensninger, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Denne søjle er vigtig, for den fastslår, at suverænitet ikke bare giver stater rettigheder men også indebærer forpligtelser. Søjle 2 understreger, at det internationale samfund har en pligt til at hjælpe stater, der ikke kan leve op til forpligtelsen om at beskytte sine borgere.