N.J. Fjordsgades Skole

(jeg personligt fandt aldrig ud af det). Det n�ste chock kom, da vi s� den enorme status af H. Andersen, som var opstillet i forhallen. S� vidt, jeg husker, sad han og l�ste i en bog - formentlig �n, han selv havde skrevet. Siden fandt jeg ud af, at originalen til afst�bningen - for vores var "kun" en kopi - stod (st�r? ) i Kongens Have i K�benhavn, hvor den var opstillet p� digterens 70-�rs f�dselsdag i 1875. Da en s�kaldt "damekomit�" i �rhus havde indsamlet godt 1. 000 kr til denne folkegave, var afst�bningen blevet sk�nket til �rhus Kommune. Omkring denne statue skulle vi hver morgen de n�ste 4-5 �r synge morgensang under orgelledsagelse. Oftest var det Engberg, som (mal)trakterede det store orgel. Stor var vores skuffelse, da vi ved bes�g p� skolen 25 �r efter, at vi havde forladt den, kunne konstatere, at gamle Andersen ikke var l�ngere. Da vi f�rste gang stillede op p� r�kke i skoleg�rden, t�nkte formentlig ingen af os p�, at de f�lgende �r ville f�re til venskaber, som kom til at str�kke sig over hele livet.

N.J. Fjordsgades Skole - Aarhus C - Se Regnskaber, Roller og mere

Men skolebyggerier var dengang som nu prestigebyggerier, og med den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen i spidsen var der var stemning for en monumental bygning. Tegningerne til Fjordsgades Skole kom arkitekt Ludvig A. Petersen til at stå for. I en periode på knap 20 år stod Petersen bag byggerierne af Ingerslev Boulevards Skole i 1903, Finsensgades Skole i 1907, N. Fjordsgades Skole i 1910, Samsøgades Skole i 1914 og slutteligt Læssøesgades Skole i 1921. Det store skoleboom skyldes først og fremmest den store befolkningstilvækst som fandt sted i Aarhus fra 1870'erne og frem. Christian Kofoed-Jensen, der tidligere havde været lærer ved Ny Munkegades Skole, blev ansat som overlærer, og 6. april 1910 kunne skoleudvalgets formand borgmester Jakob Jensen og byde velkommen og overdrage den nye skole til skolekommissionens formand pastor Lyngby. I modsætning til naboskolen Ingerslevs Boulevards Skole var Fjordsgades Skole en eksamensskole med både mellemskole og realklasser. Alt i én bygning Med N. Fjordsgades Skole fik Aarhus en skole, hvor alt, bortset fra overlærerboligen, var samlet i en enkelt bygning.

For det første var Aarhus var ved at være fuldt udbygget. For det andet var 1940'ernes store årgange nået igennem skolesystemet og for det tredje flyttede et stort antal unge familier til de nyoprettede parcelhuskvarterer, som voksede frem i forstadskvartererne. Kønsopdelt undervisning Undervisningen på Fjordsgades Skole var indtil 1946 kønsopdelt. Det samme var gældende for byens andre borgerskoler og Paradisgades, Christiansgades og Frederiks Allés skoler var rene pigeskoler, mens Valdemarsgades og Ny Munkegades skoler var rene drenge skoler. Samsøgades, Finsensgades, Nørrebroggades, Ingerslev Boulevards og Læssøesgades Skoler havde ligesom Fjordsgades Skole elever af begge køn, men med kønsopdelte klasser. De første mange år af skolens levetid, havde pigerne og drengene sågar separate indgange, samt en kønsopdelt skolegård. Selv de voksne var kønsopdelte idet lærerinderne underviste i pigeklasserne og lærerne underviste i drengeklasser, samtidigt med at de havde separate lærerværelser.

CVR-nr 55133018 CVRP-nr 1003364893 – Aktiv Ingerslevs Boulevard 2 A, 8000 Aarhus C Oversigt Regnskab Nøgletal Roller Medier Officiel virksomhedsinformation Juridisk navn: Aarhus Kommune CVR-nr: 55133018 CVRP-nr: 1003366094 Selskabsform: Primærkommune Tidl. navn: Århus Kommune NACE-branche: 841100 Generelle offentlige tjenester, 881010 Hjemmehjælp, 852010 Folkeskoler, 889150 Aldersintegrerede institutioner Telefon: 89 40 20 00 Adresse: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Postadresse: Startdato: 01-01-1976 CVR/Virk

Et 12-�rig dreng havde indk�bt en halv snes kinesere, som blev afbr�ndt i frikvarteret. Efter et indg�ende forh�r - samt med anvendelse af informanter fra de mindre klasser ("sladrehanke") - blev synderne udpeget. Syndere var ikke alene den formastelige, som havde k�bt fyrv�rkeriet, men ogs� den, som havde stillet t�ndstikker til r�dighed, samt den, som havde ant�ndt kineserne. Hver af disse kn�gte fik 1-3 slag af et spanskr�r f�rt af en ophidset l�rer. Her ville sagen formentlig v�re endt, hvis ikke drengens moder havde undret sig over, at hendes s�n v�grede sig mod at sidde ned om aftenen. Herefter lod moderen drengen unders�ge af husl�gen, hvorefter sagen blev meldt til Politiet. Politiet henviste dog sagen til skolemyndighederne, og herefter rullede processen i pressen. Sagen endte vistnok med, at den p�g�ldende l�rer m�tte fortr�kke til en anden skole i n�rheden. Jeg kan ikke lade v�re med at t�nke p�, at, hvis jeg havde v�ret misd�deren, ville jeg formentlig v�re blevet id�mt en passende till�gsstraf af mine for�ldre.

N.j. fjordsgades skole

1985. Bestil materiale Demokraten 06. 04. 1910, december/januar 1952 Århus Stiftstidende 06. 1935, december/januar 1952 Se også Skolevæsenet i Aarhus Eksterne henvisninger Fjordsgades Skoles hjemmeside

  • Lego wear flyverdragt
  • Sommerland sjælland rabat 2018
  • N. J. Fjordsgades Skole - AarhusWiki
  • Håndvask med underskab dba
  • Gode serier på netflix
  • N j fjordsgades skole århus

N. J. Fjordsgades Skole - AarhusWiki

Med iver de slider og ta'r deres tørn som gode og glade og lydige børn, hver vil ære sit hjem og sin skole De lærer at stave og læse i bog de lærer at regne og skrive, de prøver at lære de fremmede sprog og på mat'matik og fysik blive klog, men ej alle så vidt kan det drive Men timerne iler, og dagene går, de vokser i kundskab og kræfter, og alt som de vokser, de bedre forstår, at viden kan skaffe dem blidere kår, den kan gavne i årene efter. Som trækfugleskarer er børnene her, snart udskrives Anna og Ole, men det, de i barndommen rigtig fik kær, beholder i skiftende tider sit værd, sådan går det med Fjordsgades Skole. Overlærer og skoleinspektører 1910-1936 Overlærer Christian Kofoed-Jensen 1936-1957 Overlærer N. Larsen 1957- Skoleinspektør Arno Holm Kilder Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970, Ib Gejl red., Århus Byhistoriske Udvalg, 1978 Det er utroligt hvad vi kan: N. Fjordsgades Skole 1910-2010, Gudmund Auring, 2010. Aarhus Byråds forhandlinger 07. 05. 1908, 21. 1908, 25. 02, 1909 N. Fjordsgades Skole 1910-1985.

n j fjordsgades skole århus

Et egentlig forbud mod spanskr�r kom f�rst i 1967. Men sagen havde den ubehagelige konsekvens, at man ikke l�ngere kunne anmode om at f� konverteret en eftersidning ("sveder") til en lussing eller 2. Det gav ofte problemer med at n� at komme p� arbejde om eftermiddagen ved k�bmanden eller gr�nthandleren. A-klassen Herover ses eleverne fra A-klassen. Billedet er taget ved skolestart i 1. mellem. I midten ses Knud Nymand, som skulle v�re klassel�rer gennem de n�ste 4-5 �r, omgivet af en flok k�nne og forventningsfulde piger. Som det ses har moden med cowboy bukser til piger endnu ikke vundet indpas. Drengenes udseende skal jeg undlade at kommentere, men billedet taler jo for sig selv. B-klassen Herover ses medlemmer af B-klassen - vistnok taget i 1960 - det �r, vi forlod skolen efter realeksamen. Nogle af vores klassekammerater var dog allerede �ret i forvejen efter 4. mellem begyndt p� Marselisborg Gymnasium. Heldigvis har vi bevaret kontakten med de fleste af dem. I midten ses vores klassel�rer, Solvejg Bohm og til h�jre Agnes Holm-Jensen, som vi havde til geografi.

Projektet blev udarbejdet af Hoffmann i samarbejde med GPP Arkitekter, Henning Larsen Architects, Møller & Grønborg og Niras. Linjedelt udskoling På N. Fjordsgades Skole var udskolingen delt op i linjer, i de sidste år af skolens levetid var der fire linjer: Science, international, medie-kommunikationslinje, samt en art og performencelinje. Kilder [ redigér | redigér wikikode] Frederiksbjergbyggeriet Skolens hjemmeside AarhusWiki-artikel om N. Fjordsgades Skole Aarhus Kommune (2015): " Rapport om Fjordsgades forenings- og fritidshus ", Sport & Fritid. Referencer [ redigér | redigér wikikode] Eksterne henvisninger [ redigér | redigér wikikode] Fjordsgade, officiel hjemmeside. Koordinater: 56°8′39. 41″N 10°11′55. 11″Ø / 56. 1442806°N 10.

Peter er ikke med p� billedet. Sjovt nok, han plejede altid at g�re sig mere bem�rket i frikvarteret end i timerne;-). Mellem Bente og Birthe ses Lis (Jessen), som vi desv�rre har mistet forbindelsen med.