Hvad Er Pligtetik: Hvad Er Forskellen På Pligtetik Og Konsekvensetik
Han forsøgte at give sit bud på, hvad begrebet om pligt indeholder. Han endte med det kategoriske imperativ: En handling er moralsk, hvis man kan ønske, at alle skal handle på samme måde i samme situation. Et helt simpelt eksempel er det at tale sandt: Hvis du i en specifik situation taler sandt og samtidigt kan sige, at det er ønskværdigt, at alle i din situation gør det samme, er det moralsk i orden. Dermed er der lagt stor vægt på hensigten bag en handling, fordi det er dit ønske om at være i overensstemmelse med det kategoriske imperativ, der gør handlingen god. I praksis betyder det, at det ikke er en moralsk handling, hvis en mand skyder efter en enlig mor med hensigten om at slå en uskyldig ihjel og i stedet rammer en anden morder. Men dette fokus på hensigten betyder ikke, at Kants pligtetik gør det op til dig selv at definere moral. Kant mente, at moralloven var ens for alle. Når det var op til den enkelte at vurdere, om alle skulle gøre det samme, betød det udelukkende, at man måtte i kontakt med moralloven, som var ens for alle og tilgængelig for alle.
Hvad er pligtetik medical
I pligtetik er rationalisme afgørende, hvor følelser umiddelbart betragtes som uvedkommende – følelser kan nemlig sløre det rationelle billede. En handling skal kunne gøres til en almengyldig lov. Dydsetik Dydsetikken befinder sig mellem konsekvensetik og pligtetik. Her er der ikke tale om universelle principper eller om maksimering af lykke. Ifølge den dydsetiske tilgang skal man afklare, hvilke af fællesskabets værdier man skal videreføre i sin bestræbelse på at leve et godt liv – som et godt menneske. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. For at finde frem til den etisk rigtige handling, skal man foretage et skøn og bruge sin sunde fornuft. Autonomi – individ, valg og handlinger Autonomi betyder selvbestemmelse eller selvbestemmelsesret, og i filosofien skelner man bl. a. mellem personlig autonomi og en autonom handling eller valg. Man kan definere det autonome individ som værende fri af ydre begrænsninger, som forhindrer individet i at råde over sit eget liv. Den autonome handling sker, når individet er i stand til at handle ud fra et bestemt ønske på baggrund af velovervejede ræsonnementer.
Da problemet rækker så dybt ned i vores bevidsthed, man kunne sige ned i det kollektivt ubevidste, skal der muligvis mere til end blot rationelle argumenter for at ændre på tingene. For man kan jo se at uanset hvor tvingende argumenterne er, er modstanden mod borgerløn fortsat ret massiv. Ganske vist er modstandernes argumenter mod borgerløn i bund og grund irrationelle, men det er man nødt til at forholde sig til, for det er, som vi så tydeligt ser i denne her tid, i alt væsentligt ikke fornuft men følelser der styrer politik. Jeg mener derfor at et politisk flertal for borgerløn kun kan findes når der i befolkningen som helhed er sket et afgørende ideologisk skred, væk fra industrisamfundets tænkning, som i virkeligheden blot er en forlængelse af den protestantiske moral, i retning af en egentlig og i dybere forstand rationel kultur. Grunden må lægges allerede i folkeskolen eller tidligere, og jeg tror at der, med de skolereformer der er blevet indført, sikkert er taget nogle skridt i den rigtige retning.
2012 01:00 Thorkil Sørensen Det etiske kompas skal justeres Den etik, som præger et samfund, udvikler sig over tid og præges af forskellige tanker. En af de store modsætninger i etikken udgøres af Jeremy Bentham og nytteetikken på den ene side og Immanuel Kant og pligtetikken på den anden. Længe har Kants pligtetik domineret, men nu er det vendt, mener dagens kronikør 19. 2011 00:01 Af Per Westh Jensen Hvad er metaetik? I metaetik diskuterer man fundamentet for at opstille etiske retningslinjer 13. 2011 01:00 Af Ben Alex Etik er noget, vi selv har fundet på En kristen etik er overflødig ja ligefrem vildledende, mener forfatter Ben Alex 23. 2011 01:01 Af Thomas Søbirk Petersen "Unaturligt" er et dårligt argument MED VIDEO Om noget er naturligt eller ej, hører ikke hjemme i en etisk diskussion, mener etik-panelist og filosof Thomas Søbirk Petersen Overblik 09. 2011 01:00 Sådan behandler store tænkere forholdet mellem religion og etik Hvordan har filosofiens store tænkere behandlet forholdet mellem det religiøse og det etiske?
Hvad er supervision
Selv statistikere ligger så meget under for dette arbejdsbegreb at de kan drage den fejlslutning, at det at være "arbejdsløs" naturligt er forbundet med større sygelighed og dødelighed. De grafer ser jo ud til at være sammenfaldende, siger de. Men de kan ikke forestille sig at sygeligheden opstår, fordi de mennesker selv ligger under for en kulturbestemt myte om at man intet er værd, hvis man ikke er på "arbejdsmarkedet". Disse mennesker er ene og alene låst fast af en forældet ideologi, og ikke fordi der "ikke er arbejde til dem". I et samfund hvor arbejdsbegrebet ikke længere eksisterede, eller var blevet stærkt modificeret, ville der ikke være nogen der var "udenfor" og derfor ikke-respekterede af samfundet. De samme mennesker som nu er "udstødte" ville få større selvrespekt og lyst til at yde noget til fællesskabet. Ikke af nød men af lyst. Og de mennesker der er optaget af kreativt arbejde, hvad jeg tror mange flere mennesker ville blive i et samfund med borgerløn, ville få ro til at skabe og ekperimentere i frihed.
- Lone hertz søn
- Hvad er pligtetik restaurant
- Hvad er forskellen på pligtetik og konsekvensetik
- Hvad er pligtetik movie
- Hvad er hydrogen fuel
- Rygsæk Kånken Kids | Rygsæk, Skoletaske, Fjallraven kanken
- Hvad sker der når man dør
Hvad er pligtetik restaurant
Hans tankegang har fået stor betydning for filosofiens og teologiens historie 18. 2005 12:45 Thomas Aquinas (cirka 1225-1274) Thomas Aquinas' meninger om forholdet mellem den guddommelige åbenbaring og den menneskelige fornuft har fået indflydelse på videnskabens, filosofiens og kirkens historie Biografi 12. 2005 15:50 Martin Luther (1483-1546) Martin Luther var den centrale person i Reformationens opgør med det katolske pavedømme. Luther læste ud fra Bibelen, at mennesket ikke kan frelse sig selv ved sine egne gerninger, men alene Guds nåde kan frelse 24. 2005 13:42 Immanuel Kant (1724-1804) Kant, der selv var et troende menneske, mente, at det var umuligt at bevise Guds eksistens. Han ville finde moralske principper, der skulle gælde for alle mennesker og endte med en formulering, der minder om den gyldne regel 25. 2005 16:31 David Hume (1711-1776) David Hume mente, at man med god ret kunne betvivle omverdenens eksistens. Han havde en voldsom kritik af religionerne og skrev om etik og moral på en provokerende måde.
Det giver nye vinkler på en århundreder gammel diskussion, men har også sine klare begrænsninger, mener teologer 03. 05. 2008 15:22 Af Sidsel Fabricius Filosofferne Sokrates og Platon Filosofferne Sokrates og Platon har begge sat store aftryk i den europæiske tænkning helt frem til i dag. Også inden for moral og etik har de to grækere haft afgørende betydning. Bliv klogere på filosofiens historie i denne sensommer med ny serie på 03. 2009 16:03 Aristoteles (384 - 322) Aristoteles var en af antikkens store tænkere. Sammen med Platon regnes han blandt de mest indflydelsesrige filosoffer i europæisk idéhistorie 16. 11. 2006 10:21 Af Jesper Fodgaard Augustin (354-430) Augustin blev den vigtigste kirkefader i oldkirken, og hans betydning for kristendommen og hele den vestlige civilisation kan næppe overvurderes 24. 10. 2005 11:43 Asbjørn Petersen Anselm af Canterbury (cirka 1033-1109) Anselm af Canterbury mente, at troen var nødvendig for at kunne forstå, hvad sandhed er. Han forsøgte på flere forskellige måder at bevise, at Gud er til.
Hvad er pligtetik online
argumenternes manglende gyldighed i rent logisk forstand, men fordi de er uforenelige med en på forhånd fastlagt religiøs overbevisning. Borgerløn er nemlig ikke bare en naturlig økonomisk reform baseret på sund fornuft, men et opgør med hele den lutheranske pligtetik, der har gennemsyret vores kultur i århundreder. Tanken om at det skal "koste" noget at få sit daglige udkomme, "man skal yde før man kan nyde", med andre ord man skal ikke komme for let til tingene, hvilket jo går tilbage til en bestemt fortolkning af kristendommen om at man skal tjene sit brød i sit ansigts sved og lignende forestillinger om livet her på jorden som grundlæggende lidelse, og som en rimelig straf efter uddrivelsen af paradiset. Da denne forestilling om arbejdet som en slags straf, eller lidelse med udsigt til belønning, stadig ligger som en understrøm i samfundsideologien, til trods for hele den nyere udvikling i retning af såkaldt lystbetonet arbejde, reagerer mange mennesker pr. automatik mod tanken om at nogen bare skal have noget foræret, uden at samfundet har sikkerhed for at det får noget igen.
Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud Etik er spøgsmålet om, hvad den gode handling er. Det er et svært spørgsmål, og der gives ingen entydige svar. Mange filosoffer og teologer har alligevel prøvet, og det er den pligtetiske tradition et bevis på. Pligtetik kort fortalt Pligtetik går også under navnet deontologi, som kommer af de to græske ord deon og logos. Deon betyder pligt, og logos betyder i denne sammenhæng lære om. Pligtetik er derfor læren om det, vi er forpligtet på at gøre som mennesker. Traditionelt sættes pligtetik i modsætning til nytteetik, der siger, at vi bør bedømme en handling på dens konsekvenser. Det er i grel modsætning til pligtetikken, der siger, at en handlings konsekvenser er irrelevante, når vi skal bedømme handlingen som god eller ond. Nogle handlinger er ganske enkelt gode eller onde uafhængigt af, hvilke konsekvenser de har.
Etik handler om, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert. Gennem historien har etikken udviklet sig, men man taler om tre gennemgående opfattelser: dydsetikken, pligtetikken og nytteetikken. Her vil retningerne blive gennemgået, og historiens største etikere præsenteret – fra Sokrates og Platon til Kierkegaard og Løgstrup. Den græske filosof Aristoteles betragtes – sammen med Platon – som den person, der haft størst indflydelse på tankegodset i den vestlige verden. Hans mest berømte bog om etik er "Den nikomakhæiske etik", og den handler om, hvordan man bliver et godt og lykkeligt menneske. Det gør man ved at efterleve de såkaldte "kardinal-dyder": visdom, mod, retfærdighed og selvbeherskelse. Ritzau Scanpix/Iris 1. Hvad er etik og moral? Etik er den teoretiske disciplin, som beskæftiger sig med moral. Begrebet kommer af det græske 'ethos', som betyder 'sædvane', og handler om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd – altså hvordan man bør opføre sig. Som mennesker står vi dagligt i etiske dilemmaer, hvor vi skal træffe svære beslutninger, og derfor er hovedpersonerne i etikkens historie – og deres teorier – evigt gyldige.