Den Fortabte Søn
Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner.
Den fortabte son profil profil
Den fortabte søn Lignelsen om den fortabte søn indgår i en gruppe af tre lignelser i Lukas-evangeliet, som alle handler om tab og fund. Den første lignelse handler om et mistet får, den anden om en tabt mønt, og den sidste om en fortabt søn. De tre lignelser fungerer alle som svar på de skriftkloges indledende beklagelser over Jesus' omsorg for toldere og syndere. De skriftkloge kunne nemlig ikke forstå, at Jesus, der opførte sig som en lærd, spiste sammen med toldere. Toldere blev opfattet, som syndige og udenfor det jødiske samfund, fordi de arbejdede for israelernes erobrere; Romerne. På denne tid betød det at spise sammen med nogen, at man accepterede at have samme status som dem, man spiste sammen med. Jesus sætter sig dermed på niveau med synderne ved at spise sammen med dem. Lignelsen indledes ved at definere faderen i historien som en mand, der havde to sønner. Sønnernes forhold til hinanden defineres ikke. Det er i hele lignelsen uforløst, hvilket forhold de har og får til hinanden som brødre.
v24 For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, v26 og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. v27 Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. v28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. v29 Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. v30 Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. v31 Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. v32 Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.
France & søn
Nej, pointen er den måske endnu simplere, at den fortabte søn egentlig aldrig var fortabt, fordi han netop hele tiden var - søn. Vi er alle sammen hele tiden sønner og døtre – af vores mor og vores far, men også af Gud i himlen. Også når vi måske ikke opfører os, sådan som vores forældre eller Gud kunne ønske sig af os. Lars Ottosen Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til.
Ja, det er en djævelsk udlægning, jeg netop har skitseret. Og han ved, hvad han gør. Han ved, at det er en udlægning, der behager menneskene. For den giver ikke Gud men menneskene ære. Nu bliver den fortabte søn en helt, der gjorde en bedrift, der var påskønnet af Gud. Med ét er sønnen hovedpersonen, og det holder vi mennesker af. For så afhænger det hele af os og ikke af Gud. Forstået således, kan Gud jo ikke have med os at gøre, før end vi har givet ham lov ved at lukke døren op for ham, hvilket vi mener at gøre ved at komme til ham. Jo, djævelen ved, hvad han gør. Han kildrer menneskenes ører ved at tale os til behag og gør dermed Gud til intet. Og dette er netop, hvad der er en djævels eneste formål og vilje. Men han har da ret, har han ikke? Sønnen gik jo i sig selv, stod op og drog hjem, og derfor var det, at han modtog faderens tilgivelse? Nej, således var det ikke, hvis man hører ordentligt efter. For sønnen gjorde slet ingen ting, ikke andet end det, som nøden og sulten og elendigheden drev ham til.
Så enkelt er det ikke. Nej, den siger derimod: Du skal først gøre det samme, som denne fortabte søn gjorde: Han gik i sig selv og vendte om, han gik hjem til sin far, fordi han følte anger og fortrydelse. Og derfor er det, hvad du også skal gøre, før end du kan stole på Guds tilgivelse. Du skal gå i dig selv og blive et nyt og bedre menneske. Det er sådan, Gud tilgiver dem, der fortryder. Du må sandelig ikke tro, at du sådan kan misbruge Guds tilgivelse. Nej, han har et mål med sin tilgivelse, han vil føre dig ud af din synd og gøre dig til et andet menneske. Du skal komme og bekende dine synder: Fader jeg har syndet imod dig og er ikke værd at kaldes dit barn. Således vil Gud give dig en ny vilje, en vilje ikke til synd men til det gode. Dette er Guds frelsesplan med alle mennesker, og glemmer du det, så synder du på nåden. Hvilket vil sige, at du tager noget til dig, som du ingen ret har til, førend du ved din anger har gjort dig fortjent til den". Guds kærlighed er altså forstået på denne djævelske facon kun til den angrende synder og ikke til synderen i almindelighed.
Den fortabte søn analyse
Men i faderens optik er han ikke fortabt. Han er altid hans søn, som vi altid er Guds børn, og altid er værdige til kærlighed og frelse. Venlig hilsen Stine Ravnborg Nissen Se hendes andre brevkassesvar. Sognepræst Henrik Højlund, Løsning og Korning Sogn, svarer: Lignelsen om den fortabte søn er på en gang så enkel, at et barn kan forstå den, og så uudtømmelig, at man kan blive ved med at støde på nye berigende udlægninger. Lignelsen samler jo på en måde det hele i sig, kristendommen i en sum, hele det bibelske budskab i en enkelt fortælling. For nylig stødte jeg endnu engang på en øjenåbnende udlægning, den amerikanske præst Timothy Kellers bog "De fortabte sønners Gud". Et af Kellers særlige greb er at se lignelsen i lyset af den ældste søn. Keller bruger komponisten Salieri fra Milos Formans Mozart-film "Amadeus" som eksempel på den ældste søn. Salieri slår en handel af med Gud. Hans øjensynligt gudhengivne sind drejer sig i virkeligheden om ham selv. Salieri beder i filmen følgende bøn: "Lad mig hylde din herlighed gennem musikken – og selv blive hyldet!
- Augustenborg Kirke: Den fortabte søn
- Den fortabte søn analyse
- Fremkalde billeder billigt i don t
- Den fortabte søn fortolkning
- Den fortabte søn - kristendommen og lignelser
- Den fortabte søn for børn
Den Fortabte Søn – undervisningsmateriale. Forord I forestillingen Den Fortabte Søn tager BaggårdTeatret lignelsen om den fortabte søn op til lyrisk, dramaturgisk og musikalsk behandling. Resultatet ligger ved første øjekast langt fra... More Resultatet ligger ved første øjekast langt fra Lukasevangeliets forlæg (Luk. 15), og så alligevel ikke. Lignelsen frembyder en fantastisk mulighed for at beskæftige sig først fremmest med temaerne tilgivelse og fortabelse, men også temaer som anger, kristendom/tro/konfirmation, Biblen og søskendeskab aktualiseres i forestillingen. 1 Less
Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem. « Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt.