Ændring Af Grundloven
- Her er virksomhedernes forslag til en ny, grøn grundlov - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
- Returnering og ændring af ordre – alt du skal gøre - Elgiganten
- Folkekirkens fælt forvirrede forfatning | Information
- Oprettelse eller ændring af virksomhedens NemKonto
- Grundloven | Københavns Biblioteker
LibreOffice bruger sidetypografier til at angive baggrunden for siderne i et dokument. For eksempel: For at ændre sidebaggrunden for en eller flere sider i et dokument til et vandmærke, skal du oprette en sidetypografi, som bruger dette vandmærke som baggrund, og derefter anvende sidetypografien på siderne. For at ændre sidebaggrunden Vælg Vis - Typografier Klik på ikonet Sidetypografier. I listen af sidetypografier, højreklik et element, og vælg så Nyt. På fanebladet Administration skal du skrive et navn for sidetypografien i feltet Navn. I feltet Næste typografi skal du vælge den sidetypografi, som du vil anvende på den næste side. For kun at tilknytte den nye sidetypografi til en enkelt side, skal du vælge "Standard". For at tilknytte den nye sidetypografi til alle fortløbende sider, skal du vælge navnet på den nye sidetypografi. Klik på fanebladet Baggrund. I rullelisten øverst skal du vælge, om du ønsker en massiv farve eller grafik. Vælg derefter indstillinger på fanebladet. Klik på OK.
Her er virksomhedernes forslag til en ny, grøn grundlov - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
- Den ægte vare - Wikipedia, den frie encyklopædi
- Bedst i test vaskemaskine
- Folkekirkens fælt forvirrede forfatning | Information
- Juraprofessor: Ikke behov for at ændre Grundloven
- Her er virksomhedernes forslag til en ny, grøn grundlov - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
- Byggefirmaet Logik & Co. ApS - København N - Se Regnskaber, Roller og mere
- Holokrati - Oplæg til ændring af grundloven - video dailymotion
Af de mere end 1. 300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre. Det er grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, altså den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Den beskriver bl. a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, så som at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. Desuden står der, at den øverste magt i Danmark skal deles i tre. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den gældende Grundlov stammer fra 1953, hvor den blev stadfæstet af Frederik 9. den 5. juni. (grundlovsdag). Loven svarer i opbygning og hovedindhold til den første danske grundlov, Junigrundloven, der blev stadfæstet af Frederik 7. juni 1849. Deraf kommer grundlovsdag. En ændring af Grundloven kræver ifølge Grundloven § 88, at Folketinget vedtager ændringen. Denne vedtagelse skal endvidere gentages efter et folketingsvalg, og endelig skal forslaget sendes til folkeafstemning. Her skal et flertal af de afgivne stemmer være for forslaget, og dette flertal skal udgøre mindst 40% af samtlige stemmeberettigede.
Returnering og ændring af ordre – alt du skal gøre - Elgiganten
Her kan du finde links til de relevante love og regler om dansk statsborgerskab (indfødsret). Sidst opdateret 22. 04. 2020
Jim Kristensen: Kongehuset gavner ikke befolkningen. Vi mødte Jim Kristensen, stifter af partiet De Visionære, for at høre om partiets politiske budskab. Et budskab om boycot af det kommende folketingsvalg. Derudover mener De Visionære at en ændring af grundloven og afskaffelse af kongehuset er dele af et nødvendigt systemskifte. Se mere på: Abonner gratis her:... Støt Kontakt Bliv medlem af Klub Doxy – støtteforeningen for DK19020 Genre: Update
Folkekirkens fælt forvirrede forfatning | Information
Oprettelse eller ændring af virksomhedens NemKonto
« Lisbet Christoffersen tilføjede tørt: »Et sådant statsligt monopol rejser en række problemer. «JA DA, OG IKKE mindst, når folketingspolitikere henviser til, at »folkekirken selv« må komme med forslag til løsning af folkekirkens problemer. om den vil vie homoseksuelle. For hvem er »folkekirken selv«? Det er de selvsamme politikere. Denne forvirring om ledelse og ansvar er uholdbar. Nærlæser man Jyllands-Postens alarmerende forkyndte artikel, opdager man, at ikke bare 'rød blok' mener, at tiden er inde til forandring. Det gør selveste landets kirkeminister også. Per Stig Møller (K) opfordrer folkekirkens aktive menighedsråd, præster og biskopper til at komme med forslag til, hvad der skal stå i en kirkeforfatning, som Folketinget kan vedtage ved lov. Kigger man nærmere efter, hvad det egentlig er, 'rød blok' så revolutionerende vil foreslå efter muligvis at have vundet et folketingsflertal, er det såmænd noget så overmåde dansk og forsigtigt som at nedsætte en kommission, der skal fremlægge forslag til en kirkeforfatning.
Grundloven | Københavns Biblioteker
Juraprofessor: Ikke behov for at ændre Grundloven På trods af høj alder og en forvirrende sprogbrug, hvor Dronning Margrethe optræder som kongen, er Grundloven stadig velfungerende, mener juraprofessor. Grundloven rundede d. 5. juni 2009 de 160 år, og dengang som nu er det en løbende debat, om den ikke snart trænger til en opfriskning. I hvert fald kan det være svært for en ganske almindelig dansker at forstå, hvad det egentlig er, de gamle grundlovsgivere har skrevet ned. For hvordan skal man kunne vide, at kongen i virkeligheden betyder regeringen, når der for eksempel står i § 3, at »den udøvende magt er hos kongen« og i § 21 at »Kongen kan for folketinget lade fremsætte love og andre beslutninger«. »Grundloven er en ældre men velfungerende dame, og set fra det juridiske maskinrum er der ikke et presserende behov for at ændre i den, « siger professor Mikael H. Jensen fra Aarhus Universitet. »Man kan selvfølgelig altid overveje nogle indholdsmæssige justeringer og en sproglig revision, som præciserer, at kongen ikke har nogen beføjelser.
Grundloven har en bestemmelse om en tredeling af magten. Men hvilken? 1) Regering, Folketinget, Konge 2) Kirken, Staten og kongen 3) Den lovgivende, den udøvende og den dømmende
Sådanne kirkeforfatningskommissioner har Danmark i tidernes løb haft fire af uden at det altså førte til nogen kirkeforfatning. Det er da forsøget værd at prøve igen. Men 'rød bloks' bestræbelser går så visselig ikke ud på den kirkestorm, som Søren Krarups hyl og skrål lader ane. BAG BRYDNINGERNE ligger et spørgsmål om magt: Hvem skal bestemme over folkekirken, hvis det nuværende sammensurium ikke længere skal? Allerede tilbage i 1930'erne advarede den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning: »Hold de hellige i ro, ellers er fanden løs. «Samme tankegang udtrykte Birthe Rønn Hornbech (V), da hun var Venstres kirkeordfører: »Det nuværende rod er en fordel. En elite ville sætte sig på et kirkeråd, og det ville føre til en gang lummer hellighed. « Rønn Hornbechs bekymring var, at en kirkeforfatning nødvendigvis må indsætte en landsledelse et kirkeråd for folkekirken. Og at en sådan forsamling bliver en politisk og religiøs slagmark. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at slægterne Auken og Krarup/Langballe med diverse medsammensvorne ville kappes om magten til at bestemme, hvad der er god dansk tro, og hvem der er bedst egnet til at forkynde den.
